Categories
Kundecases

Solcellepark i Hunderup-Sejstrup

Theodor Christiansen Aut. El-installatør ApS var med til at anlægge en spritny solcellepark i Hunderup-Sejstrup som en del af et større bæredygtigt tiltag fra kommunen. Solcelleanlægget har til formål at forsyne det lokale område med strøm, og Theodor Christiansen ApS stod for at udføre alt det el-tekniske arbejde i forbindelse med projektet.

Den samlede anlægssum for solcelleparken i Hunderup-Sejstrup løb op på to millioner kroner. Solcelleanlægget fylder 3.600 m2 og er på 400 KwH.

Theodor Christiansen ApS var som el-ansvarlig med til at totalklargøre solcelleanlægget til montering. Vi sammenkoblede de mange solcellepaneler, opsatte anlæggets inverter og udførte mange andre el-tekniske opgaver i forbindelse med projektet.

Da solcelleanlægget stod klar, blev der afholdt åbningsceremoni i landsbyen for at fejre den vellykkede klimasamarbejdsaftale. Her var Theodor Christiansen ApS mødt op sammen med de mange lokale beboere og politikere. Vi er stolte over at have fungeret som el-teknisk samarbejdspartner for den nye solcellepark og medvirke til den grønne, klimavenlige omstilling.

Er du også interesseret i at høre mere om solcelleanlæg? Hos Theodor Christiansen er vi eksperter i rådgivning og installation af solcelleanlæg. Så tøv ikke med at kontakte os, så vi kan hjælpe dig med de mange muligheder og fordele ved solcelleanlæg. Kontakt os på ☎ 75 17 28 00 eller send os en mail på Info@theodor-christiansen.dk – vi kontakter dig snarest muligt!

Arkiver